Vil du også have en nissehue magen til Tinkas?
Ford er som eksklusiv partner på årets TV 2-julekalender ’Tinka og Kongespillet’ glad for igen i år at invitere til fantasifulde juleaktiviteter – og ikke mindst muligheden for at få en tro kopi af Tinkas nissehue, når TV 2’s store julekalender samler familien foran skærmen hver aften op til jul fra den 1. december.
Den nært forestående julekalender er fortsættelsen på den folkekære ’Tinkas juleeventyr’ fra 2017, der kørte på TV 2, mens Ford sideløbende fulgte op med en lang række aktiviteter for hele familien hos landets Ford-forhandlere. Muligheden for at få en nissehue magen til Tinkas blev en bragende succes i 2017 – og i år vil hittet både blive gentaget og udvidet.
Tilbage i 2017 kom succesen med Tinkas nissehue bag på Ford, som løb tør for nissehuerne før jul. Samarbejdet resultererede i lange køer hos landets Ford-forhandlere, hvor besøgstallet satte rekord. Forældre og bedsteforældre krydsede landsdele for at få fingrene i den lille røde hue til deres børn og børnebørn.
Ford har en forventning om, at kampen om Tinkas nissehue igen bliver det helt store tilløbsstykke hos Ford-forhandlere landet over i december og opfordrer alle Tinka-fans til ikke at vente for længe, hvis man vil sikre sig den berømte nissehue.
”Hos Ford vil vi gerne bruge julen på at hygge om alle søde børn og deres familier. For de familier, der ikke kender til Ford, er besøget en oplagt mulighed for at lære mere om vores prisvindende biler og brede modelprogram,” udtaler Kristine Dam Jensen, marketingchef hos Ford Danmark.
”Derudover er det jo ikke nogen hemmelighed, at vi hos Ford elsker Tinka og hele hendes univers. Vi vil sprede juleglæden i både vores forretninger og i gadebilledet overalt i Danmark, så vi håber på igen i år at se Tinka-nissehuerne indtage gader og stræder ligesom vores biler.”
I løbet af december er Ford vært for mange forskellige og fantasifulde juleaktiviteter, hvor hver enkelt Ford-forhandler har mulighed for at sætte sit eget præg på aktiviteterne. Som gæst i Fords forretninger vil man kunne opleve forskellige julescenarier med ’Tinka og Kongespillet’ som fællesnævner.
I år vil du have mulighed for at få fingrene i Tinkas eftertragtede nissehue på to måder.
Farvelæg dit emblem
Børn og barnlige sjæle kan bytte sig til nissehuen ved at farvelægge, udklippe og aflevere det emblem, der følger med i ’Tinka og Kongespillet’s lågekalender, hos deres lokale Ford-forhandler (så længe lager haves). Ved byttehandlen bliver det farvelagte emblem hængt op på en stor planche i butikken, der i Tinkas ånd forestiller et smukt rødt ahorntræ.
TV 2’s Tinka-lågekalender kan købes i mange af landets dagligvarebutikker, og lågekalenderens emblem kan også fås hos din lokale Ford-forhandler, så du allerede nu kan tyvstarte julehyggen og sikre dig den eftertragtede nissehue. Overskuddet fra salget af lågekalenderen går til Julemærkehjemmene.
Opstøv de sjældne samlekort
For første gang nogensinde lanceres fysiske samlekort til en julekalender. De mere end 50 forskellige samlekort vil bringe dig tættere på Tinkas univers og distribueres i COOP. Får du et samlekort med en nissehue på, vil dette også udløse en nissehue hos din lokale Ford-forhandler. Du tager blot kortet med ind til Ford-forhandleren, som kvitterer med en nissehue (så længe lager haves). Du får derefter kortet med hjem igen, så det kan indgå i din samling.
Mød Tinka og Lasse i en FordStore nær dig
Udover muligheden for at få Tinkas nissehue vil du også få lejlighed til at møde hovedrolleindehaverne fra ’Tinka og Kongespillet’ i Fords forretninger. Skuespillerne bag Tinka (Josephine Højbjerg) og Lasse (Albert Rosin Harson) står klar til julehygge, selfies og autografer i landets fem FordStores:
Lørdag den 7. december:
Kl. 10:30 – 12:00 i FordStore Aalborg – Skjernvej 4A, Aalborg Ø.
Kl. 14:30 – 16:00 i FordStore Aarhus – Vintervej 11, 8210 Aarhus V.
Søndag den 8. december:
Kl. 10:30 – 12:00 i FordStore Esbjerg – Storegade 229, 6705 Esbjerg Ø.
Kl. 14:30 – 16:00 i FordStore Odense – Svendborgvej 90, 5260 Odense S.
Lørdag den 14. december:
Kl. 10:30 – 12:00 i FordStore København – Rovsingsgade 78, 2200 København N.
Om julekalenderen ’Tinka og Kongespillet’ på TV 2
I ’Tinka og Kongespillet’ bliver der igen drama om tronen i den ellers så fredelige nisseby Kongsby, fordi kongen ikke vender hjem fra sin rejse rundt i Nissernes Rige. Det udløser et ’kongespil’ – en konkurrence mellem rigets fire regioner, som hver stiller med deres stærkeste kombattant (de såkaldte kongsemner). Vinderen bliver nissernes konge.
For at bevise sit værd og redde riget, lykkes det Tinka – med hjælp fra bedstevennen Lasse – at sikre sig en af de fire pladser i Kongespillet. Men stærke kræfter forsøger at standse hende. Kongespillet udvikler sig dramatisk, og Tinka må endnu engang bruge sine evner som halv nisse og halvt menneske til at samle både venner og modstandere i kampen for at vinde magten – eller miste den for evigt.
’Tinka og Kongespillet’ får premiere den 1. december 2019 og produceres for TV 2 af Cosmo Film med støtte fra Ford og FilmFyn.
Læs mere om Fords juleaktiviteter til 'Tinka og Kongespillet'.