gg

Bente har ikke ladeangst, hun har ladeglæde

28-09-2026

78-årige Bente fra Fredericia er et vaskeægte livsstykke. Hun vinterbader hver eneste dag, året rundt, fylder ødegården i Sverige med børn og børnebørn, strikker når hun slapper af og er lykkelig ejer af en Ford Capri. For Bente er elbil hverken besværligt eller svært at forstå. Det er bare nemt.


Fra Kuga til Ford Capri

Bente har haft sin Ford Capri i et år og tre måneder. Inden da kørte hun Ford Kuga, så skiftet til elbil føltes næsten helt naturligt.

"Det var et nemt skifte. Jeg havde jo haft Kuga, så det var dejligt nemt at gå til en elbil.” fortæller Bente.

Hun overvejede også Ford Explorer, men én detalje afgjorde valget: Hundeburet til familiens amerikanske cocker spaniel skulle kunne være der. Det blev Ford Capri – og det har hun ikke fortrudt.

"Jeg har ikke haft problemer overhovedet med at køre elbil. Det er så nemt.”

Med op til 579 kilometers rækkevidde ved 90 procent opladning passer Ford Capri fint til turene til familiens ødegård i Sverige, en tur på omkring 398 kilometer. Bente har fundet sin egen rytme: en opladningspause i Køge, en madpakke og lidt frisk luft, mens bilen lader. Opladning er ganske simpelt blevet en del af rejsen.

”Vi har madpakker med og spiser, mens vi lader. Så går tiden jo.”

”Man får en anden kørestil med elbil. Det er faktisk rarere, når man har en elbil og får de små tvungne pauser. Man kommer ud og får rørt sig lidt. Det kan jeg godt lide.”

Bente ved ødegård i Sverige


Fra ladeangst til ladeglæde

Første gang Bente kørte mod Sverige i sin Ford Capri, mærkede hun det stik, mange nye elbilister genkender: ladeangst.

”Jeg var da lidt spændt første gang. Men det gik jo godt.”

Siden er bekymringen forsvundet. Hjemme i Fredericia har Bente Clever, og ved ødegården har hun netop fået installeret sin egen ladestander. Tidligere ladede hun ved supermarkedet Maxi, når hun kom frem.

Bente ved Ford Capri


Et liv med vand, vind og familie

Når Bente ikke sidder bag rattet i sin Ford Capri, er hun ofte ved vandet. Hun vinterbader hver eneste dag, året rundt, både i Fredericia og ved ødegården. Sammen med to veninder har hun sit eget lille vinterbaderfællesskab.

”Havfruerne kalder vi os.”

Ingen traditionel badeklub. Bare tre kvinder, vandet og den friske luft. Også om vinteren.

”Jeg bader også når der isflager eller der skal laves hul i isen”.Det siger næsten alt om Bente.

Ødegården i Sverige har hun og hendes mand haft i 26 år. Hvert år samles familien der, ni mennesker under samme tag, både børn, svigerbørn og børnebørn. Der bliver lavet snobrød over bål, gået ture og hygget. Og når alle er taget hjem igen, er der plads til roen og det gode liv.

Vinterbadning


Musikken følger med hele vejen

Bente elsker selve køreturen. Særligt når hun sætter sig ind i sin Ford Capri, starter radioen, som på de svenske landeveje fanger Radio Bornholm og lader musikken følge hende hele vejen.

Det er svært ikke at forestille sig Bente bag rattet, på vej mod Sverige, med bilen fuldt opladet og eventyret foran sig. For selv om hun er 78, har hun bestemt ikke sat livet på pause. Efter mange år som lærer nyder hun nu pensionisttilværelsen, med et langt liv som aktiv i Odd Fellow, 28 år i regionsrådet og medlem af byrådet bag sig.

Sammen med sin mand holder hun sig stadig i gang, og snart går turen til Skagen i deres autocamper. Men Ford Capri er den naturlige følgesvend, når hverdag og eventyr skal hænge sammen.


Jeg er rigtig glad for min Ford Capri.

For Bente handler livet om at komme afsted, om familien, naturen, de små pauser og de store oplevelser. Ford Capri er blevet en naturlig del af det hele.

”Jeg er rigtig glad for min Ford Capri.”

Måske er det netop det, der gør Bente til en inspirerende Ford-ejer. Hun lader sig ikke skræmme af det nye. Hun prøvede elbilen og opdagede, at det var langt nemmere, end hun havde troet. Ladeangsten forsvandt. Eventyrlysten blev.

Og bilen?

”Det er MIN bil.” Et skævt smil. ”Min mand får lov til at låne den en gang imellem.”

Hvis Bente kan, så kan du måske også.

Nyheder

Se nyheder fra Natalies Demo