Mustang Mach-E får krystalklar og prisbelønnet designerlyd

22-07-2020

En voksende interesse for premiumlyd blandt forbrugerne og et mere brugervenligt interiørdesign. De to ting danner udgangspunktet for udviklingen af Mustang Mach-E’s nye og prisbelønnede lydanlæg fra B&O.

Lydanlægget vil for første gang nogensinde fylde en tredjedel af instrumentpanelet, hvor højtalerne er placeret som en integreret lydbjælke i den øverste del af panelet. Det giver både fremragende lydkvalitet til samtlige passagerer i bilen og skaber et flydende og stilsikkert design, der gør hver køretur til en fornøjelse. Designet har allerede vundet prisen iF Design Award 2020.


God lyd giver køreglæde
 ”Det kan have en positiv indflydelse på humøret at lytte til musik. Og et lydanlæg i topkvalitet betyder, at man får en bedre køretur. Studier viser også, at god lyd kan hjælpe bilister med at fokusere bedre – specielt på længere og mere monotone strækninger,” udtaler Amko Leenarts, Design Director hos Ford Europa.

En omfattende undersøgelse viser, at den gennemsnitlige bilist vil tilbringe næsten fire år af sit liv bag rattet på en bil, mens forbrugere går mere og mere op i god lyd. Disse to faktorer er udgangspunktet for Fords designfilosofi, der kontinuerligt fokuserer på kundens ønsker og behov. Ford arbejder ud fra grundtanken om, at bilens kabine skal være et sted, man har lyst til at opholde sig – også i længere tid ad gangen.

”Lyd er jo en grundlæggende del af livet, og derfor er det også en grundlæggende del af vores design, uanset om det drejer sig om den korte tur til arbejdet eller den helt store musikalske oplevelse,” forklarer Leenarts.



Krystalklar lyd med ekstern subwoofer
Mustang Mach-E’s lydanlæg fra B&O har en ekstern subwoofer, der udnytter kabinens design til at levere kraftig bas – selvom den kun vejer halvdelen af en almindelig subwoofer og fylder 80 procent mindre. Subwooferens mindre vægt er én blandt mange andre vægtbesparelser, som gør, at Mustang Mach-E har en rækevidde på op til 600 km (WLTP).

Derudover er lydsystemet specialtilpasset til Mustang Mach-E. Selvom Mach-E som elbil støjer væsentligt mindre i kabinen end biler med forbrændingsmotor, kan visse lyde godt være mærkbare i kabinen. Dette akustiske aspekt har lydingeniørerne fra Harman arbejdet specifikt ud fra ved finindstilling af B&O-anlægget.

Finjusteringen betyder også, at talelyd fra fx telefonopkald og lydbøger fremstår ekstra klar. Mustang Mach-E har i modsætning til en del konkurrenter også en integreret app til podcasts.


Løbende trådløse opdateringer
Ford har derudover udstyret Mustang Mach-E med mulighed for trådløse opdateringer, som løbende kan forbedre elbilens styresystemer og optimere elementer som stemmegenkendelse og førerassistanceteknologier.

Mustang Mach-E står i front for Fords omfattende elektrificering af hele virksomhedens modelprogram. Den er én ud af i alt 18 elektrificerede bilmodeller, som Ford lancerer i Europa inden udgangen af 2021.


Læs mere om Ford Mustang Mach-E.

Kontakt osSe flere nyhederGå til MyNewsDesk

Aktuelle kampagner

Se tilbud fra Natalies Demo

Nyheder og events

Se nyheder fra Natalies Demo