Bilguiden: Hvorfor vælge Ford Kuga?

22-07-2020

Ford Kuga er ikke uden grund en af Ford største salgssucceser. Med sit lækre design, skarpe pris og Plug-in Hybridmotor får du det bedste fra to verdener. Med en batterirækkevidde på over 50 km kan du dække mange af dine småture på ren el.


Bilguiden: Se vores test af Ford Kuga Plug-in Hybrid:


Lever op til forventninger

Ford Kuga Plug-in Hybrid har fået masser af rosende ord med på vejen fra de danske bilanmeldere. Til prisen findes der ganske enkelt ingen biler på markedet som overgår Kuga PHEV lige nu, lyder konklusionen.

Kuga Plug-in Hybrid er med over 5000 solgte eksemplarer på vej til at blive Danmarks mest solgte bil 2020. Og det er fuldt fortjent. Kugas rækkevidde på ren el på op til 56 km og dens SUV-størrelse er tiltalende for rigtig mange. Samtidig sidder man godt i den velbyggede kabine med masser af plads og lækre detaljer.

Selv i en ST-Line udgave (der er den mest populære) sidder man trods en minimalt sænket undervogn behageligt højt med et godt udsyn. Man træder ind i bilen og ikke ned, selvom dens frihøjde faktisk er en anelse lavere end forgængerens. 


Gearskift imponerer

Tidligere udgaver af det såkaldte CVT-gear har fået kritik for at hoppe lidt rundt i omdrejningerne. I Kuga sidder et e-CVT-gear, der er markant anderledes og forbedret. Gearskift føles utroligt glidende og mærkes stort set ikke, med mindre man virkelig trykker speederen i bund.

Samtidig ænser man ikke overgangen mellem elmotoren og benzinmotoren, der er en 2,5 liters Atkinson-motor med samlet 225 hk.

Du kan gennem flere drive-modes selv bestemme, om bilen skal køre på ren el, på ren benzin, eller selv veksle mellem dem, så du opnår den bedste brændstoføkonomi.  Vælger du det sidste, mærker du stort set ikke forskel i hverken støj eller køreoplevelse, når bilen veksler mellem motorerne.


Masser af udstyr og plads

Ford Kuga Plug-in Hybrid er yderst skarpt prissat og med masser af udstyr. I en ST-Line får du både nøglefri start, parkeringssensor for/bag, klimaanlæg, fartpilot, varme i forrude og forsæder, 12’3” digital instrumentering og 18” alufælge. Mange tilvælger også en X-pakke, og så får bilen fuld LED forlygter, tonede ruder, sæder med dellæder og B&O-lydanlæg.

Den nye Kuga er vokset i både længden og bredden, og det mærkes i kabinen, der er meget rummelig. Især på bagsæderne er der plads til selv de langbenede passagerer. Også bagagerummet på 621 liter kan rumme det meste oppakning eller en barnevogn, og da bagsæderne kan køres frem og tilbage bestemmer du selv, hvordan pladsen skal fordeles.

Kontakt osBook en prøveturLæs mere om Ford Kuga


Aktuelle kampagner

Se tilbud fra Natalies Demo

Nyheder og events

Se nyheder fra Natalies Demo