Fordzilla afslører designet på Project P1 – et unikt samarbejde mellem Ford og gamere
Ford og Fordzilla, som er virksomhedens e-sportsracerhold, afslører i aften en verdenspremiere ved dette års Gamescom: den virtuelle racerbil ved navn Project P1. Forud for den officielle afsløring til gamingmessen kan Fordzilla nu vise billeder af racerbilen, der som den første nogensinde er blevet til gennem et samarbejde mellem Fords hold af designere og Fordzillas følgere.
Et kort video-preview af den endelige Project P1 kan ses her. Bilen vil også få en officiel fremvisning på førstedagen af Gamescom 2020, der løber af stablen i aften fra kl. 19:30. Hele arrangementet kan streames direkte her.
Project P1 er resultatet af flere måneders samarbejde, hvor Fordzillas fans og følgere ivrigt har deltaget i flere runders Twitter-afstemninger om bilens endelige udformning.
I alt er det blevet til næsten 250.000 stemmer, der førte til to forskellige designs i finalerunden. I finalen gik hele 83,3 procent af stemmerne til versionen lavet af Fords bildesigner Arturo Ariño. Ariño forklarer, at hans vision blandt andet tager stor inspiration fra Ford GT, og at han har brugt morphing-teknologi for at opnå P1 Projects futuristiske look.
Ford er i øjeblikket i dialog med en stor spiludvikler om at introducere Project P1 i et racerspil i 2021, så fans selv kan prøve kræfter med den.
I samme ombæring kan Ford også afsløre, at de vil producere en model af Project P1 i rigtig størrelse allerede inden udgangen af i år. Arbejdet er i fuldt sving i Fords designstudie i Køln, Tyskland.
Ud over afsløringen af Project P1 har Fordzilla også andre esser i ærmet ved dette års Gamescom. Disse indebærer både turneringen Fordzilla Cup og lanceringen af Fordzillas egen hjemmeside.
Teamfordzilla.com
Lanceringen af www.teamfordzilla.com vil introducere et online hovedkvarter for Fords e-sportsracerhold. Her vil fans kunne følge med i direkte streams af holdets racerløb over Twitch, downloade grafik til brug in-game og holde sig opdateret på holdets seneste nyheder.
Fordzilla Cup
Kvalifikationsfinalen i Fordzilla Cup vil blive afholdt ved årets Gamescom, og vinderen vil blive tilbudt en professionel kontrakt med Fordzilla. Mere information om Fordzilla Cup kan findes her.
Fordzilla
Ford introducerede Fordzilla – sit første e-sportshold – i 2019. Holdet består af fem individuelle nationalhold fra henholdsvis Storbritannien, Tyskland, Spanien, Frankrig og Italien, der hver har holdkaptajner og håndplukkede racerkørere. I øjeblikket har Fordzilla over 40 racerkørere under sit banner.
Fordzilla trådte i 2019/2020-sæsonen ind som del af et europæisk hold i Le Mans Esports-serien. Fordzilla kunne for nylig også afsløre, at holdet er ét ud af otte, der deltager i den nye V 10-R League, som afholdes af Gfinity og Abu Dhabi Motorsports Management.
Fordzilla kan følges løbende på både Twitter, Instagram og Twitch.
Aktuelle kampagner
-
-
Udløber: 07-11-2024
Årstiderne skifter. Men det gør planerne ikke.
-
Udløber: 09-11-2024
Cash Back Vinter 2024
-
Udløber: 31-12-2024
Attraktiv elektrisk privatleasing Explorer
-
Udløber: 31-12-2024
DANMARKSPREMIERE: Prøvekør den nye Explorer
-
Udløber: 31-12-2024
Mustang Mach-E - Stor besparelse
-
Udløber: 31-12-2024
Attraktiv elektrisk privatleasing
-
Udløber: 31-12-2024
Omgående levering. Biler på lager.
-
Udløber: 28-02-2025
EFTERMARKEDET (TILBEHØR OG VÆRKSTED)
Årstiderne skifter. Men det gør planerne ikke.
-
Udløber: 28-02-2025
EFTERMARKEDET (TILBEHØR OG VÆRKSTED)
Årstiderne skifter. Men det gør planerne ikke.
- Se tilbud fra Natalies Demo
Nyheder og events
-
31-10-2024
Ford Capri er klar til prøvekørsler
-
-
-
13-10-2024
Prøvekør Ford Explorer hos bilhusetTHYBO
-
10-10-2024
Prøvekør Ford Explorer
-
-
12-09-2024
Ford Explorer vinder prestigefuld designpris
-
11-09-2024
Ford Explorer vinder prestigefuld designpris
-
-
- Se nyheder fra Natalies Demo