Som at have øjne i nakken: Kugas nye sikkerhedsteknologier roses af Euro NCAP

10-12-2020

Ford udvider sin vifte af sikkerhedsteknologier med de nye Blind Spot Assist og Intersection Assist. Den første er en udvidelse til Fords velkendte blindvinkelsassistance, mens den anden automatisk kan nødbremse ved bevægelse i modkørende vognbane.


Begge sikkerhedssystemer får debut i den nye Ford Kuga og har til formål at undgå eller mindske omfanget af potentielt farlige trafiksituationer.


”Bilen giver en enorm frihed, men det kan også være stressende at dele vejen med andre travle bilister. Derfor har vi udviklet teknologier, der kan tage noget af belastningen fra føreren og hjælpe dem med at fokusere på vejen forude. Vi har arbejdet hårdt for at gøre Kugas førerassistanceteknologier så intuitive, naturlige og engagerende som muligt, så man kan drage fuld nytte af dem,” udtaler Sturt Southgate, direktør for Safety Engineering hos Ford Europa.


Som at have øjne i nakken

Fords nye Blind Spot Assistance gør, at sikkerhedsteknologien BLIS (Blind Spot Information System) ikke længere blot advarer om trafikanter i den blinde vinkel med blink i sidespejlet. Hvis en forbipasserende befinder sig i den blinde vinkel, mens man selv er ved at trække ud, kan Blind Spot Assistance nemlig undgå en potentiel kollision ved at trække i rattet og føre bilen stille og roligt tilbage.


”Vi har alle prøvet at blive overrasket af en bil, der pludselig befandt sig i vores blinde vinkel. Derfor har vi udviklet Blind Spot Assistance, som nærmest er som at have øjne i nakken. Teknologien kan forhindre, at et lille øjebliks uopmærksomhed ikke fører til et uheld,” forklarer Glen Goold, Chief Programme Engineer for Ford Kuga.


Den nye blindvinkelsteknologi har radarsensorer, der 20 gange i sekunder scanner parallelle vognbaner op til 28 meter bag bilen, når bilens hastighed er mellem 65 og 200 km/t. Systemet kan automatisk gribe ind, hvis det registrerer, at man er i færd med at skifte vognbane, mens der er en anden trafikant i den blinde vinkel. Systemet fungerer ved at overvåge vognbaneafmærkningerne via et kamera foran.


Automatisk nødbremse ved modkørende

Ford introducerer også en anden avanceret sikkerhedsteknologi i Kuga ved navn Intersection Assist (ekstraudstyr). Systemet fungerer via bilens radarer og frontkamera for at varsle om modkørende trafik. Teknologien kan bremse bilen automatisk, hvis man eksempelvis er ved at krydse en modkørende vognbane som fx ved venstresving i et kryds. Intersection Assist virker ved hastigheder på op til 30 km/t.


Da Intersection Assist ikke afhænger af at registrere vognbaneafmærkninger eller lignende, kan teknologien også gribe ind i andre situationer med modkørende trafikanter, såsom på parkeringspladser eller andre lignende områder, hvor trafikken er tilfældig.v


Begge sikkerhedsteknologier er tilgængelige i Kugaer bygget fra juni 2020 og fungerer både i dagslys og i mørke, når forlygterne er tændt.


En stor europæisk undersøgelse* viser, at over hver tiende alvorlige ulykke ved europæiske vejkryds involverer biler, der kolliderer med andre biler, busser eller lastbiler.


Udmærkelser hos Euro NCAP

Blind Spot Assist og Intersection Assist bidrager til, at Kuga får en høj sikkerhedscertificering i Euro NCAP’s dedikerede Assisted Driving-test.


Den nye stortest er Euro NCAP’s første af sin slags, der vurderer sikkerheden af bilens automatiserede førerassistancesystemer – herunder vurdering af de teknologier, som hjælper bilen med at holde afstand, forblive i vognbanen og følge fartgrænser.


Andre avancerede førerassistanceteknologier i den nye Kuga tæller blandt andet ny bremseteknologi, der hjælper bilen med at bremse automatisk efter en kollision for at reducere risikoen for efterfølgende skader. Den nye Kuga kommer også med anden generation af Fords nye parkeringsassistent.



* https://www-esv.nhtsa.dot.gov/Proceedings/26/26ESV-000176.pdf

Følg Ford på Mynewsdesk – Ford.dk – Facebook – Instagram – LinkedIn


Kontakt osSe flere nyhederLæs mere om Kuga

Aktuelle kampagner

Se tilbud fra Natalies Demo

Nyheder og events

Se nyheder fra Natalies Demo