Gode råd til din kør-selv-ferie

08-07-2015
Med lidt forberedelse kan du forhindre nedbrud, feriefrustrationer og dyre ekstraregninger.

I denne tid vil titusindvis af danske familier begive sig ud på det europæiske motorvejsnet. Ferien venter, og forventningerne er høje. Men tungt læs, høj fart og kilometer efter kilometer i bagende varme er en udfordring for en hvilken som helst bil. Det gælder måske især en let brugt, dansk familiebil, som normalt kun triller til og fra arbejde i hverdagen, men nu pludselig skal ud og æde mange motorvejskilometer på vej mod feriedestinationen.

Med lidt forberedelse til køreturen kan du forhindre, at nedbrud, feriefrustrationer og dyre ekstraregninger skal tynge feriestemningen.

Et par gode råd:

Vær organiseret: Lav en liste over alt, der skal med. Det er ikke sjovt at være 500 km hjemmefra og opdage at mobilen eller betalingskortet ikke kom med. Husk ekstranøgle til bilen, kørekort, forsikringspapirer og en liste over nødtelefonnumre. Husk bilens manual. Ford-manualen er fyldt med praktiske råd og tips.

Gør bilen klar: Giv bilen et grundigt serviceeftersyn inden strabadserne, men lad eksperterne gøre det. Hvis du har en Ford, er det en god idé at vælge Ford-service. Dermed kan du være helt sikker på, at intet bliver overladt til tilfældighederne. Ford yder prisgaranti på både service og reparationer. Uanset om bilen lige er blevet serviceret, bør du, som minimum, altid tjekke olie, vand på batteriet, kølervæske, bremsevæske, sprinklervæske, dæktryk og slidbane på dækkene. Europæisk lov siger mindst 1,6 millimeter slidbane, men hvis mønstret er under 3 millimeter, bør dækkene skiftes.

Planlæg ruten: Den korteste vej er ikke altid den hurtigste. Ford tilbyder intelligente navigationssystemer, som kan give svar på hvilken rute, der er hurtigst, kortest eller mest økonomisk.

Vejhjælp: Nøgle låst inde i bilen og benzin på dieselmotoren er klassikere hos de europæiske vejhjælpsvirksomheder. Det er ikke et problem for Ford-ejere, som har nøgle-fri adgang og Easyfuel, som forhindrer forkert brændstofpåfyldning. Men uheldet kan være ude, og derfor er det en god idé at have et vejhjælpsabonnement inden ferieturen. Når du køber en ny Ford får du automatisk et års gratis vejhjælp. Får du serviceret din Ford hos et autoriseret Ford-værksted, får du automatisk 12 måneders fri europæisk vejhjælp med, uanset din bils alder eller om du før har benyttet Ford Service. Der er altid et autoriseret Ford-værksted i nærheden, når du rejser i Europa, så bilen skal sjældent transporteres ret langt for hurtig og kvalificeret reparation.

Mad og drikke: Sørg for at medbringe mad og rigeligt med drikkevarer. Nogle gange kan rejsen vise sig at trække ud - for eksempel ved kø - og tørst og sult er ikke befordrende for feriestemningen.

Fyld tanken helt op: Undlad at planlægge rute og brændstofforbrug for snævert. Bilen er tung, terrænet er kuperet og hastigheden er ofte højere. Køer og omveje bidrager ligeledes til et større brændstofforbrug. En brændstofeffektiv motor kan skære en anseelig bid af ferieregningen.

Pak rigtigt: Alle tunge genstande bør spændes fast eller ligge i bilens lommer og rum. Sørg for at få tingene ned på gulvet, så de ikke kan skade personer ved hård opbremsning. Læg de tungeste ting i bunden af bagagerummet og tættest ind mod midten af bilen. Det sikrer maksimal stabilitet. Placér de letteste ting på en tagbagagebærer eller i en tagboks. Tung bagage på taget kan gøre bilen ustabil. Du skal være opmærksom på, at din bil er anderledes at køre, når den er fuldt læsset.

Trafikradio: Indstil radioen for trafikopdateringer. Der er ingen grund til – unødvendigt - at køre ind i trafikpropper. Med Fords SYNC kommunikationssystem skal du blot trykke på en knap for at få al relevant trafikinformation.

Pauser: Det er vigtigt at holde hyppige pauser undervejs. Træthed og uopmærksomhed kan være decideret farligt. Fords Driver Alert teknologi hjælper føreren ved at gøre opmærksom på, at det nu er tid til at tage en pause.

Læs mere her.

Aktuelle kampagner

Se tilbud fra Natalies Demo

Nyheder og events

Se nyheder fra Natalies Demo