Ford skåner dit nattesyn, både på landet og i byen

Pressemeddelelse

08-04-2016
Nat bliver næsten til dag med Fords avancerede fuld-LED-forlygter med adaptive funktioner i S-MAX, Galaxy og den nye SUV Edge, men forlygtesystemet sørger samtidig for at modkørende aldrig bliver blændet – de blændfri forlygter er uundværligt sikkerhedsudstyr.

En bils forlygter er meget mere end bare en del af bilens design. De adaptive LED-forlygter på de nye udgaver af S-MAX og Galaxy og på den helt nye SUV Edge ser ikke bare blændende godt ud, de er også udstyret med en vigtig funktion, der gør, at de aldrig blænder modkørende bilister.

De fleste har prøvet at køre på en mørk og fremmed landevej, hvor der kun er få pejlemærker og ikke megen hjælp til at manøvrere gennem natten. Med Fords adaptive LED-forlygter med Auto High Beam får man ikke kun et ekstremt godt lysudbytte, et klart og behageligt lys, men også et sæt adaptive funktioner, så lygterne følger både vejens forløb, tager hensyn til om det regner og om man kommer gennem en by på vejen via forskellige lysindstillinger.

Fuldautomatisk og uden gener for modkørende

Den blændfri funktion i LED-forlygterne i S-MAX, Galaxy og den nye Edge er imidlertid en tilføjelse, som hæver barren for forlygters niveau. Både komforten og sikkerhedsniveauet højnes markant, for aldrig mere skal man tænke på, om man blænder andre trafikanter. De blændfri LED-forlygter sørger helt automatisk for at styre alle aspekter af lyset, så man ikke længere selv skal blænde op og ned for modkørende trafik.

Fords adaptive og blændfri LED-forlygter kører nemlig ikke med traditionel op- og nedblænding af nær- og fjernlys, men bruger glidende overgange og udblænding af andre biler, der kører foran eller kommer i modsatte retning. Forlygterne er med andre ord altid (hvis muligt) i fjernlys-mode. Teknologien er bygget op omkring et kamera i den øverste del af forruden, som holder øje med omgivelserne op til 800 meter foran bilen.




”Spørg enhver bilist, hvad en af de mest irriterende ting ved andre bilister er, og så vil det uundgåeligt komme op, at folk ikke blænder hurtigt nok ned fra fjernlys. Fords adaptive LED-forlygter med blændfri funktion maksimerer udbyttet af fjernlyset, så bilisterne kan se betydeligt mere af vejen – uden at blænde eller distrahere andre bilister,” fortæller Michael Koherr, udviklingsingeniør i Ford Europas afdeling for lygtesystemer.

Når mørket falder på, vil man kunne se forlygternes auto-funktion slå til, og helt uden førerens traditionelle indgriben styres LED-forlygternes adaptive funktioner automatisk. Når man kører ned ad den mørke landevej og møder en modkørende, vil de avancerede forlygter blænde af for lige præcis den del af vejen, hvor den modkørende befinder sig – og man kan følge, hvordan lygterne kontinuerligt blokerer for lyset i den modkørendes bane, så der ingen risiko er for, at den anden bils fører blændes af forlygterne. Områderne ved siden af og omkring den modkørende bil er fuldt oplyste.

Fords adaptive blændfri LED-forlygter tager også hensyn til andre lyskilder, så opdager systemet for eksempel en cyklist i vejsiden, reagerer systemet også på det uden forsinkelse.

En del af en komplet sikkerhedspakke

Fords adaptive blændfri LED-forlygter fås som ekstraudstyr til både S-MAX og Galaxy, og de vil også være tilgængelige på Fords nye SUV, Edge, der introduceres senere på året. Til S-MAX og Galaxy med Trend-udstyr koster de avancerede forlygter 21.430 kr., til Titanium-udstyrsvarianten af begge modeller koster LED-forlygterne 18.750 kr.

De avancerede forlygter er blot en del af de mange stærkt udbyggede sikkerhedssystemer, som Fords model fås med. Intelligent fartbegrænser med skiltegenkendelse, adaptiv fartpilot og automatisk nødbremsesystem med fodgængergenkendelse er bare et udpluk af de mange sikkerhedssystemer i Fords biler.

Få flere nyheder fra Ford her

Aktuelle kampagner

Se tilbud fra Natalies Demo

Nyheder og events

Se nyheder fra Natalies Demo