Ny bad-ass Ford Ranger Raptor kommer til Danmark!

22-08-2018

Den helt nye Ford Ranger Raptor er den ultimative bil til den eventyrlystne. Med et robust ydre og raffinerede teknologier er Ford Ranger Raptor klar til at takle ethvert terræn – og så lander den hos de danske forhandlere i sommeren 2019.

Glem alt du ved om pick-ups. Den helt nye Ford Ranger Raptor, der præsentereses på Europas største spilmesse, Gamescom, er af helt andet blod. Det er den mest alsidige og højtydende udgave af Europas bedst sælgende pick-up nogensinde, der bringer køreglæden tilbage både på vejen og i barskt terræn. 

Udviklet til den eventyrlystne af Ford Performance, kommer den nye Ranger Raptor på det danske marked i sommeren 2019 med en bi-turbo version af Fords 2.0-liters EcoBlue diesel-motor med 213 hk og 500 Nm moment; og Fords helt nye 10-trins automatiske gearkasse, der desuden også ligger i den velkendte Ford F-150 Raptor.

”Glem alt det, du tror du ved om pick-ups,” fortæller Leo Roeks, Ford Performance Director i Eruopa. ”Vores nye Ranger Raptor er en helt anden race. Det er en fuldblods ørkenracer og en off-roader til den ekstreme livsstil, der kan være med i selv de mest barske terræner.”



Robust men raffineret

Når man skal ud i naturen, er det vigtigt, at man er klædt rigtigt på. Dét er den helt nye Ranger Raptor, der med sit unikke og superstærke chassis – bygget på højstyrke lavtlegeret stål – kan modstå ethvert terræn. 

En Baja-rally-inspireret affjedring på Ranger Raptor er specielt udviklet til at takle selv det mest frygtindgydende terræn ved høje hastigheder samtidig med, at både kontrollen og komforten bevares bag rattet. FOX støddæmpere med Position Sensitive Damping optimerer affjedringen, når du tager Ranger Raptor til ekstremerne off-road – og optimerer ligeledes affjedringen når du kører under mere moderate forhold på veje.

All-Terrain-dæk fra BF Goodrich er blevet specielt udviklet til den nye Ranger Raptor. Med 838 mm i diameter, 285 mm i bredden og et design med stærke dæksider og et slidbanemønster til enhver situation, kan du tage ethvert terræn med selvtillid.

”Den mest opsigtsvækkende detalje ved den nye Ford Ranger Raptor er uden tvivl, hvor langt man kan tage den til ekstremerne off-road og stadig falde helt tilbage i sædet og slappe af på vejen,” fortæller Damien Ross, Chief Program Engineer, Ranger Raptor, Ford Motor Company. ”Alt på den nye Ranger Raptor bygger videre på de allerede sofistikerede teknologier på Ranger – og så er vi lige gået skriftet videre. Den nye Ranger Raptor er helt speciel.”

Udover Rangerens normale beskyttelsespaneler under motoren, er den nye Ranger Raptor også udstyret med en 2,3 millimeter tyk plade af højstyrkestål, der skal forhindre bilen i at blive skadet under kørsel i hårdt terræn.

Udsøgt form og funktion

Ford Performance Blue med detaljer i Dyno Grey, giver Ford Ranger Raptor et aggresivt udseende, der understreger ydeevne og funktionalitet.

En dramatisk grill, inspireret af verdens første fabriksbyggede højtydende off-road pick-up – Ford F-150 Raptor – pryder fronten mellem xenon-forlygterne og over det chassis-monterede kofangersystem. Den holdbare kofanger inkluderer også nye LED-tågelygter med funktionelle luftgardinkanaler, der giver en bedre luftstrøm omkring bilen. 

Forskærmene af komposit er designet til at ryste skader fra off-roading af sig og gør det muligt at have længere gang i affjedringen og at udstyre bilen med større dæk. Sidetrinnene er designet så sten ikke flyver op og rammer bag i bilen, som samtidig har afløbspunkter til sand, mudder og sne.

Ford Performance-DNA’en er også tydelig i interiøret, der byder på håndværksmæssig kvalitet, harmoniske farver og slidstærke materialer. De forstærkede sæder er designet til at give ekstra støtte og komfort ved høje hastigheder på ethvert terræn. I hele kabinen er der udstrakt brug af blå syninger og læderdetaljer. Skiftepaler i letvægts-magnesium bag det skræddersyede rat med Raptor-logo sørger for det knivskarpe gearskifte.

Tunet til terræn

Med den nye Ranger Raptors Terrain Management System kan du vælge mellem seks forskellige køreindstillinger, der kan takle enhver situation:

  • Normal mode – fokus på komfort, brændstofforbrug og køreegenskaber
  • Sport mode – giver en mere livlig kørsel på vej
  • Grass/Gravel/Snow mode – giver en mere sikker kørsel på glatte og ujævne overflader
  • Mud/Sand mode – giver optimal trækkraft og moment i dybe og ujævne overflade som mudder og sand
  • Rock mode – designet til lavhastigheds-områder med sten, hvor kontrol over bilen er vigtig
  • Baja mode – designet til højhastigheds-ydelse off-road, ligesom det kørerne i det kendte Baja Desert Rally bruger

Alle køreindstillingerne er designet med henblik på at få fuldt udbytte af den ekstreme pick-ups præstationer i ethvert terræn.

Topmoderne førerassistancer

En lang række førerassistance- og sikkerhedsteknologier er også med til at øge tilliden til bilen. Heriblandt finder du Roll Stability Control, der hjælper med at holde bilen stabil, bakkestartassistance og bakkeafstamningskontrol, der assisterer med start og stop op og ned af stejle bakkesider.

I den nye Ranger Raptor kan du med Fords SYNC 3-infortainmentssystem kan du styre både lyd, navigation og din tilkoblede smartphone (også med Android Auto og Apple Carplay). Som noget nyt kan du i Ranger Raptor også fra den 8” touchscreen aktivere satellitnavigation når du kører ud på eventyr i vildnisset. Systemet tegner også et digitalt spor i navigationssystemet, som viser den rute, du har tilbagelagt, så du altid kan finde tilbage, når du er på opdagelse i ukendte områder.

Mens du venter på, at den helt nye Ford Ranger Raptor lander hos de danske Ford-forhandlere i sommeren 2019, kan du prøve kræfter med den, når det helt nye racerspil, Forza Horizon 4, lander på hylderne i oktober.

Læs mere om den nye Ford Ranger Raptor og se fotos på: http://ranger.fordpresskits.com/

Foto og mere information findes på Ford Danmarks pressecenter.

Aktuelle kampagner

Se tilbud fra Natalies Demo

Nyheder og events

Se nyheder fra Natalies Demo