Ford fornyer familiefavoritterne S-MAX og Galaxy

Pressemeddelelse

01-10-2018

Fords familiefavoritter – den stilede S-MAX og rummelige Galaxy – kommer nu med avancerede EcoBlue-dieselmotorer, der spænder fra 120 til 240 hk og giver endnu højere brændstofeffektivitet, ydeevne og komfort.

Fords S-MAX- og Galaxy-modeller tilbydes nu for første gang med Fords sofistikerede 2.0-liters EcoBlue-dieselmotor, der spænder fra 120 til 240 hk, og nyt, avanceret 8-trins automatgear med ergonomisk og enkel drejeknap.

Den optimerede teknologipakke indeholder Adaptive Cruise Control (ACC) med Stop & Go-funktion, som i kombination med det nye automatgear muliggør ubesværet håndtering af start-stop-kørsel, en forbedret version af Fords Blind Spot Information System (BLIS), der nu registrerer biler i den blinde vinkel fra længere afstand, og et nyt Ford ClearView Wiper System for bedre udsyn.

“Vores stilfulde S-MAX og praktiske Galaxy står nu som endnu mere attraktive tilbud med avancerede motorer og førerassistanceteknologi, der gør kørslen mere behagelig,” udtaler Roelant de Waard, Vice President, Marketing, Sales & Service, Ford of Europe. ”Vores 2.0-liters EcoBlue-motor og 8-trins automatgear giver en potent og hurtigtreagerende respons som den, man genkender fra benzinmotorer.”

Begge modeller besidder avanceret teknologi, herunder Fords Adaptive Front Lighting System, der justerer forlygterne efter omgivelserne, man kører i. Samtidig undgår man at blænde andre trafikanter med Fords Glare-Free Highbeam-funktion. Herudover fås også Active Park Assist, der nu også gør vinkelret parkering til en leg.

Derudover giver Fords SYNC 3-infotainment-system S-MAX- og Galaxy-ejere mulighed for at styre både lyd-, navigations- og klimafunktioner samt mobil via enkel stemmestyring. SYNC 3 understøttes af en 8-tommers touchskærm i farver, som er kompatibel med Apple CarPlay og Android Auto™.


Kraft og moment som i en stor motor – brændstoføkonomi som i en lille

2.0-liters EcoBlue-dieselmotoren – som i begge modeller fås med enten 120, 150, 190 eller 240 hk – kombinerer kraft, moment og ydelse i en motor med høj brændstoffeffektivitet og lav CO2-udledning.

For at leve op til de seneste Euro 6-krav om CO2-udledning, der beregnes ud fra den nye WLTP-standard* (World Harmonised Light Vehicle Test Procedure), har Ford også optimeret luftindtaget og tilpasset turboladeren, som resulterer i en mere responsiv, lydsvag motor og effektiv forbrænding.

Fords 240 hk biturbovariant af 2.0-liters EcoBlue-motoren bryster sig af både en mindre højtryksturbo og større lavtryksturbo, der i de lave omdrejninger arbejder skiftevis for hurtigere respons og øget moment. Ved de højere hastigheder tager den større turbo over for at opnå accelerationen for en mere behagelig køreoplevelse.

Fords nye 8-trins automatgear med optimeret brændstofforbrug og ydeevne samt silkebløde gearskift for øje indeholder to nye funktioner:

  • Adaptive Shift Scheduling, der aflæser individuel kørestil og tilpasser timingen af gearskift herudfra. Systemet kan også identificere op- eller nedadgående hældninger og hårde sving, som den justerer gearskitet ud fra for en mere stabil og raffineret køreoplevelse.
  • Adaptive Shift Quality Control, der aflæser bil- og miljøinformation og justerer koblingstrykket.


Stop & Go og yderligere specifikationer

Komforten er i begge modeller forstærket for både førere og passagerer gennem en række opgraderinger i bilens avancerede teknologi og features.

Automatgearet på 8 trin optimerer Adaptive Cruise Control (ACC), der opretholder komfortabel afstand mellem forankørende biler med Stop & Go-funktion. Systemet virker nu helt ned til 0 km/t og kan dermed igangsætte selv under myldretidskørsel. Rykker køen inden for tre sekunder, igangsætter bilen selv igen. Holder man stille i længere end tre sekunder, genaktiveres systemet via et enkelt knaptryk på rattet.

Begge modellers BLIS-teknologi er nu i stand til tidligere at advare om biler, der i høj fart nærmer sig førerens blinde vinkel. Ved hjælp af ny Variable Rear Range-teknologi kan BLIS således registrere biler op til 18 meters afstand nu.

I tilgift rengør Fords nye ClearView Front Wiper System forruder mere effektivt med flere sprinklere monteret på vinduesviskeren.

Active Noise Cancellation-teknologi kommer nu også som standard i S-MAX Vignale-modeller og S-MAX- og Galaxy-modeller med 240 hk.

Nye farver inkluderer Chrome Blue og Diffuse Silver, og S-MAX ST-Line har nu nye røde, sporty bremseklodser.

Den opgraderede Ford S-MAX SAV og Ford Galaxy kan bestilles i Danmark fra dags dato.

Foto og mere information findes på Ford Danmarks pressecenter.


Aktuelle kampagner

Se tilbud fra Natalies Demo

Nyheder og events

Se nyheder fra Natalies Demo